Motilium (Domperidon)

Motilium, som indeholder den aktive ingrediens domperidon, bruges til at lindre symptomer i forbindelse med gastrointestinale motilitetsforstyrrelser. Det ordineres oftest mod kvalme, opkastning, oppustethed, tidlig mæthed og gastroparese. Domperidon virker som en perifer dopamin D2-receptorantagonist, der øger den gastrointestinale peristaltik og fremskynder mavetømningen. Det bruges også off-label til at håndtere symptomer på refluks og dyspepsi, når andre behandlinger er ineffektive. I modsætning til metoclopramid krydser Motilium ikke så let blod-hjerne-barrieren, hvilket reducerer risikoen for bivirkninger i centralnervesystemet.

Motilium virker ved at blokere dopaminreceptorer i tarmen og kemoreceptorernes triggerzone, hvilket mindsker følelsen af kvalme og stimulerer koordinerede mavesammentrækninger. Det øger tonen i den nedre øsofagus-sfinkter og forbedrer mavens bevægelighed, hvilket letter madens passage gennem fordøjelseskanalen. Det gør det særligt effektivt hos patienter med forsinket mavetømning eller funktionel dyspepsi. Da det primært virker uden for hjernen, undgår det mange af de neurologiske virkninger, der ses med centralt virkende antiemetika. Virkningen indtræder typisk inden for 30-60 minutter efter oral indtagelse.

Domperidon kan bruges til børn, men kun under streng lægelig overvågning på grund af en højere risiko for hjertebivirkninger hos yngre mennesker. Hos ældre skal der også udvises forsigtighed, da de er mere modtagelige for QT-forlængelse og arytmier. Lavere doser og tæt overvågning af EKG og elektrolytter anbefales til ældre voksne. Pædiatriske formuleringer som domperidon-suspension er tilgængelige til passende dosering hos spædbørn og småbørn. Klinisk vurdering er afgørende for at afveje de terapeutiske fordele mod potentielle kardiovaskulære risici.

De hyppigst rapporterede bivirkninger ved Motilium omfatter mundtørhed, mavekramper, diarré og hovedpine. Selvom det er sjældent, kan der forekomme alvorlige bivirkninger, såsom forlængelse af QT-intervallet og ventrikulære arytmier. Risikoen for disse kardiovaskulære virkninger øges med højere doser og hos patienter med elektrolytforstyrrelser eller eksisterende hjertesygdomme. Domperidon har en meget lavere forekomst af ekstrapyramidale symptomer end centralt virkende dopaminantagonister. Patienter, der oplever hjertebanken, svimmelhed eller besvimelse, bør straks søge lægehjælp.

Motilium kan interagere med lægemidler, der påvirker QT-intervallet eller metaboliseres af CYP3A4-enzymet, f.eks. visse svampemidler, makrolidantibiotika og antipsykotika. Samtidig indtagelse af disse midler kan øge risikoen for hjertearytmier. Protonpumpehæmmere og syreneutraliserende midler kan reducere biotilgængeligheden af domperidon, hvis de tages samtidig. Patienter bør informere deres læge om al medicin, herunder håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Regelmæssig EKG-overvågning kan tilrådes, når Motilium tages sammen med interagerende lægemidler.

Motilium anbefales generelt ikke under graviditet, medmindre den potentielle fordel retfærdiggør den potentielle risiko. Dyreforsøg har ikke vist teratogene virkninger, men data fra mennesker er begrænsede. Domperidon udskilles i små mængder i modermælken og kan påvirke spædbarnets mave-tarmfunktion. Det ordineres dog undertiden off-label for at øge amningen på grund af dets prolaktinstimulerende effekt. Kvinder, der er gravide eller ammer, bør kun bruge Motilium under opsyn af en sundhedsperson.

Motilium tages typisk 15 til 30 minutter før måltider og om nødvendigt før sengetid. Den sædvanlige dosis til voksne er 10 mg op til tre gange om dagen, med en maksimal daglig dosis på højst 30 mg. Det skal tages oralt med vand og må ikke knuses eller tygges. Konsekvent timing forbedrer de prokinetiske virkninger og reducerer variationen i absorptionen. Patienter bør ikke overskride den foreskrevne dosis og bør konsultere deres læge, hvis symptomerne varer ved ud over et par dages brug.